Kvotekøb er (desværre) en nødvendig del
af Model Søpassagen
Hvis vi kunne, ville vi helst være CO2-neutrale uden at køb af
kvoter. Men det er ikke et realistisk mål for vores forening med de
midler og det forbrug vi har.
Søpassagens beboere er gået med til en huslejeforøgelse på 11 % for
at vi kan gennemføre vores miljøprojekt. Vi har søgt om og modtaget
støtte til at finansiere Model Søpassagen. Og vi er i gang med en
omfattende adfærdsændring blandt beboerne. Men vi ender dog
alligevel med at udlede noget CO2.
Det betyder dog ikke, at vi opgiver kampen imod vores
CO2-udledning. Det betyder heller ikke, at vi blot køber os til en
god samvittighed. Det betyder blot, at en del af Model Søpassagen
er nødt til at være hængt op på et årligt indkøb af CO2-kvoter,
hvis vi år efter år skal opfylde vores CO2-neutrale status.
Samtidig gør vi hvad vi kan for samlet set at udlede så lidt CO2
som muligt.
Vi køber vores kvoter hos
Danmarks
Naturfredningsforening, der sørger for at de bliver destrueret
for os.
Hvor afhængige af indkøb af CO2-kvoter
er Søpassagen?
I skrivende stund er 85-95 % af vores CO2-neutralitet baseret på
indkøb af kvoter (set i forhold til vores CO2-udledning i 2006). I
takt med at Model Søpassagen gennemføres vil vi blive mindre
afhængige af kvotekøb.
Vores mål er, at vi inden 2012 vil mindske vores afhængighed af
CO2-kvoter, så de kun udgør 60 % af vores CO2-neutralitet (set i
forhold til vores CO2-udledning i 2006).
Hvad er en CO2-kvote?
Ifølge
Wikipedia er en
CO2-kvote retten til at udlede 1 ton CO2. Kvoterne er en
fastsættelse af en markedspris på udledningen af CO2. Muligheden
for at handle kvoter på tværs af grænser, skal sikre, at
reduktionerne sker der, hvor det økonomisk er mest
hensigtsmæssigt.
Hvad er meningen med
CO2-kvoterne?
CO2-kvoter går i korte træk ud på, at en række virksomheder i dag
skal erhverve sig kvoter, der svarer til deres udledninger. Enhver
kan dog købe kvoterne. Hvis kvoten på den måde tages ud af
markedet, kan den ikke længere bruges af virksomheder som en
tilladelse til at udlede CO2. På den måde mindskes den samlede
CO2-udledning teoretisk set. Formålet med CO2-ordningen er at
begrænse udledningen af drivhusgas så billigt som muligt.
Kvoteordningen er et fælles middel for at indfri EUs forpligtelse i
forhold til den internationale Kyoto-protokol. Forpligtelsen
betyder, at medlemslandene i gennemsnit i perioden fra 2008 til
2012 skal udlede 8 % mindre CO2 end de gjorde i 1990. (kilde:
Energistyrelsen)
Kvoterne handles på børser på samme måde som værdipapirer, og
klimaet belastes derved med 1 ton mindre CO2 pr. kvote. (kilde:
Danmarks Naturfredningsforening)
Gør det en forskel at man køber
kvoter?
Det lette og korte svar er, at det gør en forskel. Det mere
komplicerede svar er, at det ikke helt gør så stor en forskel som
at sætte sit forbrug ned.
Hvorfor?
Fordi CO2-kvoteordningen også er problematisk. Den økonomiske krise
har gjort det mindre fordelagtigt for firmaer at investere i grøn
energi. Kvotesystemet skulle gøre det dyrt at udlede CO2 i takt med
at markedet sørgede for at prisen på udledningstilladelser steg.
Den udvikling ville gøre det fordelagtigt for virksomheder at skære
ned på deres udledning af CO2 ved at investere i klimavenlig
teknologi. Men som Jørgen Steen Nielsen eksempelvis påpeger i
Information ændrede krisen markant på markedet. Med dalende
produktion dæmpes energiforbruget og CO2-udledningerne, og dermed
mindskes også virksomhedernes behov for udledningstilladelser.
Pludselig er der rigeligt med CO2-kvoter - og ekstra rigeligt,
fordi kriseramte virksomheder, der ikke kan opnå banklån, kaster
deres gratistildelte kvoter på markedet for at skaffe sig hurtig
kapital.
Det vil med andre ord sige, at CO2-prisen dykker. Det gør det til
en dårligere forretning at bygge vindmøller, spare energi etc. i
forhold til f.eks. at bygge nye kulkraftværker. Grønne
investeringer sættes på vågeblus i det omfang, energiselskaber og
industrier tager bestik af kvotesystemet. Det betyder, at den
indsats der skulle redde miljøet forvandles til en udskydelse af
redningen af miljøet, fordi det bedst kan betale sig at vente med
at investere i grønne løsninger.
